DRF dressurchampionat 4-, 5-, 6- & 7-års

Opsætning af dressurchampionat, dommer/berider påsætning grupper ved 4 års.

I denne guide kan du læse om, hvordan klasserne til både de indledende runder og finalerne af DRF's dressurchampionater sættes op i Equipe.

Der er egentligt ikke meget anderledes end en almindelig klasse, dog er der lidt småting som er anderledes, og det er dem denne guide omhandler.

I Equipe er der oprettet dressurprogrammer til alle årgangene både indledende og finalen - vælg det program der passer til årgangen og typen - hvis der er flere muligheder så vælg altid det program med nyeste årstal,

4-års DRF dressurchampionat

4-års hestene rider 2-og-2 på banen, derfor sættes klassen op så de rider i grupper af 2 - se den blå firkant - starter/gruppe 2.

Ridetiden (tid per start) sættes til den tid som hver start i gruppen skal have - i eksemplet et det 6 min./start det vil sige at gruppen rider i 12 minutter - se den grønne firkant.

Fordelingen af dommer i 4-års klassen laves sådan at alle dommerne placeres ved C - også selvom de ikke fysisk sidder sammen.

5- & 6-års DRF dressurchampionat

5-års klassen sættes op som 4-årsklassen, dog uden grupper af 2 - 5-års hestene rider alene på banen, men dommerfordelingen og opsætningen er den samme, hvor alle dommerne placeres samme sted (ved C) i Equipe, uanset hvor på banen de sidder.

7-års DRF dressurchampionat

7-års klassen sættes op som 5- og 6-års klassen, præcis som en almindelig klasse men hos 7-års hestene rides og bedømmes et "rigtigt" dressurprogram med karaktere for selve program ridningen, hvorfor dommerfordelingen her skal være anderledes.

Her placeres dommeren, der skal dømme programmet ved C og i bedømmelse vælges "Marks" og "Karakterer for samlet indtryk" og dommeren/berider der skal dømme skridt, trav, galop ridelighed og kapacitet placeres ved fx som her E og i bedømmelse vælges "Vurdering".

Man kan i "Alias" skrive "Prog" ved program-dommeren og "Gang" ved gangarts/vurderings-dommeren, så er det lettere at overskue i resultatindtastning.